
Kom ud i sommerlandet og prøv en sjov aktivitet, hvor alle aldre kan være med. Fodboldgolf er en sportsgren, som minder lidt om minigolf – bare med større baner og en fodbold. Banen har 18 huller og bolden skal sparkes igennem diverse forhindringer, for til sidst at skulle sparkes i hul.
Tag familien, kollegaer eller vennerne med på en hyggelig tur med fodboldgolf og madkurv. Vi har borde/bænke (både ude og inde) og grill på pladsen – medbring selv kul og optænding.










